Privatlivspolitik
Kære familie. Når I indgår i et forløb i Actio, skal vi efter reglerne om databeskyttelse give jer oplysninger om vores behandling af personoplysninger. Dem giver vi jer her.
Version 2.0 · Senest opdateret 3. juli 2026
1. Dataansvarlig og kontakt
Actio er registreret som speciallægeklinik inden for børne- og ungepsykiatri hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Actio drives under Behandlingsskolerne ApS, som rent juridisk er den dataansvarlige.
Hvis I får brug for at komme i kontakt med os, kan I bruge disse kontaktoplysninger:
Behandlingsskolerne ApSNitivej 10, 2000 Frederiksberg
CVR-nr.: 30713176
Tlf.: +45 32 96 04 90
Vi har udpeget en ekstern databeskyttelsesrådgiver (en såkaldt DPO), som I kan kontakte, hvis I har spørgsmål til behandlingen af personoplysninger. DPO'en kan kontaktes via disse kontaktoplysninger:
- Advokat Susanne Stougaard, Stougaard & Bech Advokater, Hesselvang 5, 2900 Hellerup, Info@sb-advokater.dk
Hvis du kontakter DPO'en, bedes du angive, at det er Actio, du henvender dig om.
2. Personoplysninger
Vi behandler følgende oplysninger om barnet / den unge:
- almindelige personoplysninger (navn, adresse, trivselsoplysninger, skolerelaterede oplysninger, fravær mv.)
- følsomme personoplysninger (helbredsoplysninger om trivsel, diagnoser eller oplysninger fra udredning, f.eks. resultatet af tests), og
- personnummer.
Efter omstændighederne behandler vi også tilsvarende oplysninger om forældre/værge.
3. Sundhedsfaglig behandling i Actio
Actio har både børne- og ungepsykiatere, psykologer, sygeplejersker og ergoterapeuter tilknyttet og udfører børne- og ungepsykiatrisk samt sundhedsfaglig udredning og behandling af børn og unge.
Børn/unge, som er under udredning for autisme, vil som led i autismeudredningen gennemgå forskellige tests. Ved en af disse tests (den såkaldte ADOS-test) vil barnet/den unge i nogen tilfælde blive filmet.
Sygeplejersker og psykologer inddrages, efter delegering fra læge, dette både ift. undersøgelser og test samt ift. medicinsk opfølgning, herunder virkning og bivirkning, og også indgå i basale sundhedsforhold, f.eks. inden for syn, hørelse, kost, motion, vækst og søvn.
Vores ergoterapeuter laver sanseprofiler af børn/unge.
Sundhedspersoner kan også efter omstændighederne slå op i Det Fælles Medicinkort.
Behandlinger og udredninger forudsætter samtykke efter sundhedsloven, og derfor spørger vi konkret om dette, enten mundtligt eller skriftligt, og indarbejder det i patientjournalen.
Vi har tavshedspligt for patientoplysninger, men vil i visse situationer kunne dele oplysninger uden samtykke, fx mellem sundhedspersoner, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb, og videregivelsen sker under hensyntagen til barnets/den unges interesse og behov.
4. Lovgrundlag
Lovgrundlaget for vores behandling er dels sundhedsfaglige samtykker efter sundhedslovens § 15.
Patientjournal føres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 713 af 12. juni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Journalføring af interne konferencer sker efter §§ 22 og 23 i autorisationsbekendtgørelsen. Tværfaglige journaler føres efter § 32.
Ordination og opslag i Det Fælles Medicinkort (FMK) kan ske efter sundhedslovens § 157, stk. 2 og §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 191 af 27. februar 2024 om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.
I databeskyttelsesreglerne findes hjemlen i GDPR artikel 9, stk. 2, litra h og artikel 6, stk. 1, litra c for sundhedsfaglig behandling og journaliseringspligt.
Sundhedspersoners opslag i patientjournalen og evt. udtræk kan ske efter sundhedslovens § 42a og § 41, stk. 2, nr. 1. I har ret til at frabede jer opslag i patientjournaler efter sundhedslovens § 42 a, stk. 5.
5. Videregivelse af oplysninger
Hvis I er henvist via forsikringen, deler vi helt overordnede oplysninger med forsikringen om udredning og behandling. Det gør vi med samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Hvis I er henvist via kommunen, deler vi alle oplysninger med kommunen, når det følger af lov, eller der er givet samtykke til videregivelsen. Videregivelse af oplysninger om medicinstatus mv. sker efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Hvis I ikke er henvist via hverken forsikring eller kommunen, men selv betaler for behandlingen hos Actio, videregiver vi oplysninger baseret på jeres samtykke.
Vi er i alle tilfælde forpligtede efter lovgivningen til at foretage indberetninger til offentlige myndigheder, fx landsdækkende og regionale kvalitetsdatabaser efter sundhedslovens § 196 og utilsigtede hændelser efter § 198.
Hvis vi deler oplysninger med sundhedspersoner, f.eks. i regionspsykiatrien, kan patientoplysninger i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb, f.eks. epikriser, ske efter sundhedslovens § 41, stk. 1, nr. 1. Anden videregivelse kræver samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1. Vi tager i hver sag stilling til, om der skal indhentes samtykke eller ej.
Udover de udvekslinger, som er beskrevet ovenfor, anvender vi en række databehandlere, f.eks. til vores journalsystem, Sensum One, der udbydes af EG.
6. Opbevaringsperioder
- Patientjournaler: Oplysninger i patientjournal opbevares i 10 år efter den seneste optegnelse i journalen. Opbevaringsperioden følger af sundhedslovgivningen.
- Regnskabsmateriale: Regnskabsmateriale for Behandlingsskolerne ApS opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringsperioden følger af bogføringsloven.
7. Overførsel af personoplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS)
Der kan i visse tilfælde ske overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS som f.eks. USA. Vi sikrer, at overførslen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Det betyder, at en modtager af personoplysninger, som ikke er hjemmehørende i EU/EØS, vil sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, f.eks. ved at indgå aftale om brug af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser ("SCC'er"). Vi sikrer implementering af supplerende beskyttelsesforanstaltninger, hvis det vurderes nødvendigt i det enkelte tilfælde. I kan bede om at modtage en kopi af retsgrundlaget for overførslen ved at kontakte sikkerpost@behandlingsskolerne.dk.
8. Rettigheder
Registrerede har nogle rettigheder, som vi har oplistet herunder:
- Ret til indsigt i, hvilke oplysninger der behandles, og ret til en kopi af oplysningerne. Sundhedsloven regulerer retten til indsigt for under 15 år og over 15 år.
- Ret til, at vi retter evt. forkerte eller misvisende oplysninger.
- Ret til, at vi sletter nogle af oplysningerne (bemærk dog, at der ikke må slettes i patientjournaler, men alene korrigeres).
- Ret til, at vi begrænser brugen af oplysninger, f.eks. hvis vi ikke har ret til at behandle oplysninger.
- Ret til at gøre indsigelse mod vores brug af oplysninger, hvor vi baserer brugen af oplysninger på artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR.
- Ret til at trække afgivne samtykker tilbage, hvor behandlingen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra a og artikel 9, stk. 2, litra a, i GDPR. Samtykke kan dog alene trækkes tilbage med virkning for fremtiden.
Hvis du ønsker at gøre brug af en af de ovenstående rettigheder, bedes du kontakte os på actio@behandlingsskolerne.dk.
Der er også ret til at klage til Datatilsynet via Datatilsynets kontaktoplysninger. Inden der gøres brug af denne ret, håber vi dog, at du vil kontakte os, så vi kan forsøge at nå til enighed.
9. Spørgsmål
Vi håber, at ovenstående giver et godt indblik i, hvordan og hvorfor vi bruger personoplysninger.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os eller vores DPO på kontaktoplysningerne anført under pkt. 1 ovenfor.
